Termometre til direkte visning af temperatur

Skrevet af Morten B. Jensen, Product Manager – Instrumenter hos KLINGER Danmark

Temperaturen i sig selv kan ikke måles, men virkningen af temperaturændring på et emne kan måles/registreres. Som danskere kan vi godt være stolte over, at fysikeren Ole Rømer var den første som brugte vands fryse- og kogepunkt som fikspunkter for en temperaturskala – en metode der benyttes den dag i dag. Rømer brugte en ethanol/vand-blanding som termometervæske, men da blandingens udvidelseskoefficient er ret temperaturafhængig, var det først da Fahrenheits fandt på at bruge kviksølv som termometervæske, at man virkelig fik et gennembrud.

 

Maskintermometer

Det industrielle termometer der kommer nærmest den "oprindelige" udformning er maskintermometret. Det oprindelige maskintermometer blev udviklet af SIKA, Dr. Siebert og Kuehn og har siden introduktionen i 1901 anvendt i tusindvis af applikationer.

Maskintermoemetret består af et glasrør med skala, indeholdende en farvet væske, som udvider sig i takt med at temperaturen stiger. Til support af glasrøret benyttes et metalhus/termolomme der beskytter mod mekaniske stød/belastninger.

Grundet sin robusthed, pålidelighed og nøjagtighed er denne type termometre stort set uundværlige til opgaver indenfor marine og anlægsteknik, samt opvarmning og køling. Fordelene ved et glastermometer er at der ikke er nogen mekanisk bevægelige dele, ingen risiko for ingen materiel træthed, ingen elektrisk forsyning, samtidig med de giver et højt niveau af nøjagtighed og en meget lang levetid

I dag er det ikke længere tilladt at bruge termometre med kviksølv i Europa, og til lokal visning i industrielle anlæg ser man derfor at flere og flere installationer forsynes med skivetermometre. Disse er normalt udført enten som bimetal eller gastrykstermomtre.

 

Bimetaltermometre

Et bimetal er en metalstrimmel, der er sammensat af to metaller med forskellig varmeudvidelseskoefficient. De to metaller kan være svejset, loddet eller limet sammen. Ved en temperaturstigning krummer strimlen væk fra metallet med størst udvidelseskoefficient.

I et termometer vikles bimetal strimlen i en spiral, for at øge virkningen – og på denne måde kan form ændringen udnyttes til direkte at bevæge en viser i termometret. Bimetallet monteres i spidsen af en føler, som indsættes i mediet på et sted hvor temperaturen er repræsentativ for medietemperaturen (typisk 1/3 inde i røret)

• Bimetal termometre anvendes i området fra -50°C … +600°C

 

Gastryktermometer

Et gastryktermometer udnytter det faktum, at en gas udvider sig med stigende temperatur. En udvidelse af gassen er lig et højere tryk – og derfor er et gastryk termometer i praksis et manometer med en anden skala. Der benyttes oftest et Bourdon rør til at omsætte trykket til den bevægelse som flytter viseren på skalaen.

 

Sensoren der placeres i mediet er altså gasfyldt, og den kan derfor forlænges i et fleksibelt rør, så sensor og visning kan adskilles.

• Anvendes i området fra -200°C … +700°C
• Gastryk termometre kan fremstilles med adskilt sensor og displayenhed

 

Står man med et skivetermometer i hånden, og er lidt i tvivl om hvilken type det er, så vil tykkelsen af huset normalt afsløre princippet. Et gastrykstermometer er normalt tykkere end det tilsvarende bimetal termometer, da der skal være plads til Bourdonrøret i huset.

 

Læs mere om termometre hér