Mission
Hos KLINGER Denmark er vores mission at udvikle, producere og levere sikre og pålidelige løsninger til kunderne og dermed hjælpe dem til at styrke deres drift. For at leve op til det ansvar er forretningen funderet i stærke værdier, der sikrer vores ageren over for kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og det samfund, vi lever i.
VORES VÆRDIER
Ansvarlig
At være ansvarlig er grundstenen i alt, hvad vi gør. Vi ønsker langvarige relationer og giver vores kunder troværdig rådgivning, som er baseret på tillid og tilgængelighed.
Vi værner om vores omdømme, tager hensyn til omverdenen og sikrer det rette team – med færre fejl og høj kvalitet som resultat.
I hverdagen skaber vi et trygt arbejdsmiljø, hvor vi står sammen om fælles mål og tilpasser ressourcerne, så alle kan lykkes.
For den enkelte handler ansvarlighed om god oplæring, faglig stolthed og følelsen af at være en del af noget større. Vi tager ansvar for hinanden, for kunderne og for fremtiden.
Entreprenant
At være entreprenant betyder, at vi går forrest med faglighed, handlekraft og nytænkning.
Vi skaber stærke relationer til vores kunder og omsætter deres behov og ønsker til professionelle løsninger. Med vores samlede know-how forvandler vi input til værdiskabende resultater, der styrker kundens forretning.
Work smarter, not harder: Internt deler vi viden for at skabe loyale relationer og innovative løsninger. I teamet er vi enige om målene og bidrager aktivt med idéer og faglig indsigt, så vi sammen skaber fremdrift.
Det handler om at have modet til at prøve nyt, lære af fejl og gribe nye muligheder. At være entreprenant er vores drivkraft for udvikling og fremdrift.
Ambitiøs
At være ambitiøs motiverer os til at levere innovative løsninger, professionel rådgivning samt kundeservice i særklasse.
Vi stræber altid efter det optimale for vores kunder og internt i organisationen. Med fokus på udvikling, høj faglighed og tilfredse kunder skaber vi vækst og resultater.
I teamet arbejder vi professionelt og tværfagligt, optimerer processer og motiverer hinanden til at nå fælles mål.
At være ambitiøs giver en meningsfuld arbejdsdag med faglig udvikling og nye udfordringer. Ambitiøs er ikke bare et mål, men en kultur, der sikrer kvalitet, fremdrift og værdi i alt, hvad vi gør.
KLINGER Denmark og de 17 verdensmål
Verden står over for voksende udfordringer, og vi vil gerne være med til at løse dem. Derfor overvejer vi løbende, hvordan vi kan være med til at bidrage til FNs 17 verdensmål. En mission, der hos os, taler ind i verdensmålene 12 og 13 og omhandler et bæredygtigt forbrug og produktionsformer samt en bevidst klimaindsats.
