VIDENSCENTER
  • Klinger Sika Certifikater

Hvad er kalibrering ?

Skrevet af Morten B. Jensen, Product Manager – Instrumenter hos KLINGER Danmark

Alle måleinstrumenter ældes som følge af mekanisk, kemisk eller termisk stress, det er påvirkninger som betyder at de målte værdier ændrer sig med tiden. Dette kan ikke forhindres, men ved rettidig sammenligning med faste referencer kan effekten detekteres og de nødvendige tilpasninger foretages.

                                                                 

I dag er kalibrering af måleinstrumenter en essentiel del af virksomhedernes kvalitetssikringsprogram og i yderste konsekvens kan det være relevant for sikkerheden på denne. Eksempelvis vil temperatur sensorer i den kemiske industri, der ikke giver korrekte værdier, kunne det resultere i en forkert styring af kemiske processer, hvilket i yderste konsekvens kan medføre eksplosionsfare på grund af overophedning.

Kalibrering - Verifikation eller justering?
Ved kalibreringen fastlægges sammenhængen mellem et måleinstruments visning og en referenceværdi, en sammenhæng der etableres op mod en ”master”, der er overvåget af et officielt organ (og som er sporbart til SI enhedssystemet). Resultatet af en kalibrering kan udtrykkes ved oplysning om de visninger instrumentet giver for de tilhørende referenceværdier. I mange tilfælde opgives også fejlvisningen på måleinstrumentet, som er givet ved forskellen på visningen på måleinstrumentet og referenceværdien.

                                                                      

Denne verifikation benyttes udelukkende til at bestemme kvaliteten af de viste værdier og der foretages ingen indgriben i det testede måleinstrument. En verifikation er ofte gældende for en begrænset periode og gyldighedsperioden kan være fastsat ved lov.

Kalibrering forveksles ofte med justering. Ved justering foretages der et indgreb i det instrument der bliver testet, med det formål at indstille fejlvisningen til at være så tæt på nul som muligt. Justering er underlagt praktiske specifikationer f.eks. producentens anvisninger, krav om en standard for kvalitetssikring, eller mere kundespecifikke regler.

Såfremt et måleinstrument justeres, skal det aftales, og kalibreringslaboratoriet skal kalibrere måleinstrumentet både før og efter justering. For brugere af måleinstrumenter er kalibreringsresultaternes historik nemlig afgørende for at kunne fastlægge tidsintervallet mellem kalibreringer og for at kunne vurdere de værdier, der måles med måleinstrumentet i det daglige arbejde.

Sporbarhed og kalibrerings hierarki
For at kunne sammenligne måleresultater, skal de være "sporbare" til en national eller international standard via en kæde af sammenlignende målinger - det anvendte instrument sammenlignes således over en eller flere etaper til denne standard. Ved hvert af disse trin, refereres til en tidligere kalibrering med en standard der igen er kalibreret mod en overordnet standard. I overensstemmelse med den prioriterede rækkefølge af standarderne kan der derfor opstilles et kalibrerings hierarki. Dette spænder fra et lokalt kalibreringslaboratorium, via akkrediterede kalibreringslaboratorier, til de internationale standarder.

                                                                          

 

Da masteren, som benyttes til kalibreringen, altid skal være mere nøjagtig end det instrument der testes – typisk 5 til 10 gange bedre – vil anskaffelsesprisen for sådan en master selvfølgelig stige jo højere man kommer op i hierarkiet, et faktum der også afspejles i prisen for rekalibrering op mod en højere standard.

Kalibrering i egen virksomhed
Ønsker en virksomhed at opbygge sit eget kalibreringssystem, så står det frit for hvordan man opstiller sit in-house kalibreringssystem. Udstyret der benyttes til at kalibrere måle-og testudstyr i virksomheden, bør dog være kalibreret, så det kan spores til den nationale standard for at opnå sammenlignelighed.

Som dokumentation skal der ved afsluttet kalibrering udstedes et certifikat, hvor sporbarheden fremgår. Det vil typisk være i form af en henvisning til det instrument, der er benyttet til kalibreringen (type og serie nummer), samt en reference til det dokument der fulgte med sidste kalibrering af dette.

 

Læs mere om udstyr til kalibrering her