KLINGERSIL C-4400

40 år på markedet

20. april 2022

KLINGERs aspestfrie flagskibspakning, KLINGERSIL C-4400, fylder i år 40. KINGERSIL revolutionerede pakningsmarkedet i 1982 takket være aramidfibre i stedet for asbest. 
 
KLINGERSIL-produktfamilien er en væsentlig del af anlægssikkerhed og emissionsreduktion. KLINGERSIL har i 40 år stået for pålidelighed, sikkerhed og kontinuerlig udvikling. 
 
I dag er det svært at forestille sig, men det var almindeligt for 40 år siden at asbest blev betragtet, som det foretrukne mirakelmateriale i mange industrielle anvendelser. Det var brandsikkert, syrefast og imponerende stærkt. Disse egenskaber var også fordelagtige til tætninger - indtil mineralets skadelige bivirkninger blev opdaget. Her i Skandinavien var vi særligt tidlige ude og de første, der specifikt spurgte KLINGER-gruppen om asbestfrie materialer. Det kan dateres tilbage t0li slutningen af ​​1970'erne. 
 
Aramidfibre i stedet for asbest 
Dette var en udfordring for ISTAG (KLINGER-gruppens centrale forsknings- og udviklingsafdeling på det tidspunkt). De gik i gang med at udvikle nye opskrifter og rullede dem ud på et 500 millimeter bredt test-setup. Aramidfiberen – en syntetisk plast, der er forholdsvis harmløs – blev hurtigt afprøvet som et oplagt alternativ til asbest. 

Eksperimentet var en øjeblikkelig succes, og i begyndelsen af ​​1980'erne kunne ISTAG sende de første opskrifter på blanding af tætningsmaterialet gennem et testforløb. Snart var KLINGER-fabrikken i Gumpoldskirchen i stand til at fremstille aramidopskrifterne i stor skala. Dette afsluttede den indledende fase af KLINGERSIL C-4400. 
 
Som det ofte er tilfældet med legender, var der forhindringer og udfordringer, der skulle overvindes på vejen. I de første testforsøg i anlæg, opførte KLINGERSIL sig anderledes end de andre materialerne på markedet. Dengang blev pakninger hovedsageligt brugt i højtryksområdet på kraftværker for at forhindre varm damp i at slippe ud. Det viste sig, at det nye materiale ikke kunne modstå alle ekstremer – materialet skulle mindst tåle et tryk på 40 bar og en temperatur på 250 °C. For at opnå dette, begyndte ISTAG at teste med andre fiberblandinger, bindemidler og fyldstoffer. De tænkte stort, og de tænkte langt frem: C-4400 skulle være startskuddet til at alle produkter fra KLINGER-serien af ​​pakninger skulle være asbestfri. 

 
Et løfte om tæthed 
Strengere emissionskrav betød, at den visionære udvikling af ISTAG snart kunne starte sin verdensomspændende triumf. Industrianlæggenes tæthedskrav er steget i en sådan grad i de sidste 20 år, at alle tætningsmaterialer bliver sat på en usædvanlig hård prøve. Raffinerede testprocedurer, som nu foreskriver helium i stedet for nitrogen til lækagetest, har løftet sikkerhedsniveauet betydeligt. Forseglingsmaterialerne fra tidligere årtier lever ikke længere op til nutidens krav. Siden KLINGERSIL kom på markedet for 40 år siden, har vi fortsat med at udvikle det, og det bidrager derfor til anlægssikkerhed og reduktion af emissioner indenfor en lang række anvendelsesområder. Takket være forskningsafdelingens fremadrettede pionerarbejde er en lang række produkter, der fremstilles og testes i overensstemmelse med KLINGER Group-standarden, nu tilgængelige på markedet – og værdsættes af kunder verden over.