To nye teamledere

Tillykke til Maria og Trine

25. maj 2022

 


I dette forår kan vi fejre, at to af vores kolleger har sagt ja til nye udfordringer. De har takket ja til tilbuddet om at blive teamledere i hhv. ventilteamet og pakningsteamet i vores salgsafdeling.🎉  

Maria Zelazo der har været ansat hos KLINGER i 8,5 år, og som både har været i paknings- og ventilteamet gennem tiden, har takket ja til at blive vores nye ventil-teamleder. Maria sidder til daglig med ordrehandling, prisopdateringer, opfølgning af ordre, tovholder på reklamationer, er en del af vores ISO-ambassadører, og derudover er 50% af hendes tid pt. allokeret til vores nye ERP-system. Så vi må sige, at Maria er typen der elsker nye udfordringer, og vi er glade for, at hun også vil prøve kræfter med rollen som teamleder. 
 
Trine Tilsted Nielsen har været hér knap så længe som Maria, men med 2 års erfaring hos KLINGER Danmark, og masser af erfaring med service, salg og produktionsplanlægning i B2B branchen er det Trines drøm at løfte serviceniveauet fra et allerede højt niveau til nye højder. Trine brænder for service, og glæder sig til at skabe en dagligdag i pakningsteamet, der har endnu mere fokus på “at gå den ekstra mil” både for hinanden, men især for kunderne. 
   
“Det er kendt af enhver, at en god leder er én, der skaber resultater igennem og i samarbejde med sine medarbejdere. Trine og Maria har været en del af deres respektive teams i lang tid – de kender deres kollegaers styrker og svagheder. Samtidig kender de vigtigheden i den gode koordinering, lige fra kundens behov og ud til vores forsendelse. Jeg er sikker på, at de kan skabe gode resultater for deres teams og KLINGER Danmark.” 
Ivar Madsen General Manager.   

KLINGER Danmark er glade for at kunne besætte stillingerne internt. Det er fedt når mulighederne er der til at hjælpe vores kolleger med at videreudvikle sig. Samtidig kender Trine og Maria deres teams, og de processer og arbejdsgange de har. Hvilket vi ser som en fordel.