Magnetisk flowmåler i optimeret udgave

25. maj 2020

             

Magnetiske induktive flowmålere kan anvendes til måling på alle væsker med elektrisk ledningsevne, således arbejder VMZ.2-serien med en minimumsledningsevne af mediet på blot 20 µS / cm. Da måleren samtidig har en meget kort responstid, på blot 100msek, er den velegnet til såvel måle- som doseringsopgaver. Særligt nærliggende er det at benytte måleren til dosering af tilsætningsstoffer (kemikalier) – f.eks. i forbindelse med cement produkt, vaskehaller, industrivaskere m.m. - da de medieberørte dele er plast (POM eller PVDF), henholdsvis rustfri stål (316L eller Hastelloy C).

Af særlige karakteristika kan således nævnes:

    • - Måling uden bevægelige dele
    • - Hurtig response tid
    • - Ultrakompakt design

                        

Nye måleområder

Med introduktionen af VMZ.2 er programmet også blevet udvidet med endnu en dimension, så vi nu kan levere i 6 størrelser, der dækker måleområder fra 0,1…2 l/min op til 12,5…250 l/min. Alle er de udført i det samme kompakte design, i et fuldstøbt ABS hus, der gør det let at montere flere transmittere hvor pladsen er trang, eller hvor der kan være lidt ”fugtigt”.

Udover den nye dimension introduceres også en analog udgang (4…20mA), som supplement til frekvensudgangen (der også kan leveres som skaleret pusudgang).

VMZ-sensoren forsynes med 24VDC og den elektriske tilslutning er et stik, M12x1. Vi kan levere kablet færdigkonfigureret i flere længder fra fabrikken.

Mange anvendelsesmuligheder

Med sit kompakte design og små krav til indløbstrækningen, er det muligt at installere den nye VMZ.2 på en ekstremt pladsbesparende måde. Sammenholdt med et attraktivt pris-/ydelsesforhold og store mængderabatter bliver er VMZ.2 en ideel løsning til maskinbyggere, der søger kvalitetsløsninger i et prisfølsomt marked.

 

Læs mere om VMZ.2 her >>>

Læs mere om magnetiske flowmålere her >>>

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

 

Ok