VIDENSCENTER
  • Gasdetektion – Montage og anvendelse

Gasdetektion – Montage og anvendelse

Skrevet af Morten B. Jensen, Product Manager – Instrumenter hos KLINGER Danmark

Når målepunktet er defineret og sensortypen valgt skal der tages stilling til hvor sensoren placeres optimalt, hvordan måleresultatet skal præsenteres, samt hvem der skal alarmeres i tilfælde af lækage. Generelt deles udstyret i 2 grupper, hvoraf kun de stationære stiller krav til installationen.

Bærbare instrumenter
Bærbare instrumenter tegner sig for næsten halvdelen af ​​det samlede antal moderne elektroniske gasdetektorer der er i brug i dag. I de fleste lande kræver lovgivning at de bruges af alle, der arbejder i små rum som kloakker og underjordiske telefon- og elkanaler. Generelt er bærbare gasdetektorer kompakte, robuste, vandtætte, så de let og nemt kan bæres eller fastgøres til tøjet.

                                                                        

Bærbare gasdetektorer er tilgængelige som enkelt- eller multi-gas enheder. Enkelt gasenheder indeholder en sensor til detektion af en specifik gas, mens multi-gas enheder kan indeholde op til seks forskellige gassensorer (typisk oxygen, brandfarlige gasser, kulilte og Brintsulfid).

Produkterne egenskaber spænder fra simple alarm enheder til avancerede, fuldt konfigurerbare, instrumenter med funktioner som datalogning, auto kalibreringsrutiner og mulighed for tilslutning/kommunikation med andre enheder.

Stationære instrumenter
Stationære enheder benyttes hvor der er brug for en kontinuerlig overvågning af lækager fra farlige gasser, og de opbygges enten som enkeltstående enheder eller som systemer, hvor sensorerne er placeret på de steder, hvor der er størst sandsynlighed for lækager. Sensorerne tilsluttes derefter elektrisk til en styreenhed der i mange tilfælde er placeret i et sikkert, gasfrit område. Styreenheden kan være forsynet med display og alarm faciliteter, samt mulighed for kommunikation med andet udstyr.

                                                                                

Ved udformningen af ​​flerpunktssystemer, bør der tages højde for de forskellige komponenter og til hvordan de kobles sammen. Ved brug af katalytiske sensorer, vil kabelforbindelsen til mellem sensor og styreenhed således være et kabel med 3-ledere, mens elektrokemiske sensorer fungerer som små batterier der selv generer signalet og derfor kun kræver en 2-leder.

I andre systemer arbejdes der endog med sampling teknikker, hvor gassen trækkes væk fra målestedet af pumper gennem slanger og filtersystemer. I sådanne systemer kan slangernes diameter være en kritisk parameter, da det skal være både stort nok at tillade hurtige svartider med pumper af standard størrelse, samtidig med det ikke må være så stort at prøven fortyndes med luft under passagen.

                                                                    

De styreenheder, der anvendes i stationære systemer kan enten monteres centralt eller fordelt på forskellige steder i et anlæg i henhold til de krav der stilles til det komplette system.

Placering af sensorerne
"Hvor mange detektorer har jeg brug for?" Og "Hvor skal jeg placere dem?" Er to af de oftest stillede spørgsmål om gasdetektionssystemer, og sandsynligvis to af de sværeste at svare på. I modsætning til andre typer sikkerhedsrelaterede detektorer, såsom røgdetektorer, er det ikke klart defineret, hvordan sensorerne monteres, da det afhænger af såvel den gase der detekteres, som lokalets udformning.

                                                                   

Der findes forskellige vejledninger/standarder for montagen, bl.a. EN 60079-29-2, der vedrører udvælgelse, installation, brug og vedligeholdelse af apparater til påvisning og måling af brændbare gasser eller oxygen. Derudover offentliggør visse tilsynsorganer specifikationer, der giver mindstekrav til gasdetektion ved specifikke anvendelser.

Disse referencer er nyttige, men har tendens til at være enten meget generiske, og derfor for generelle, eller applikationsspecifikke, og derfor irrelevante i de fleste applikationer, til at kunne anvendes i praksis. Derfor bør placeringen af ​​detektorer bestemmes efter råd fra eksperter med specialkendskab til gasdispersion kombineret med viden om proces / udstyr og sikkerhed.

En række enkle og ret ofte indlysende overvejelser, der hjælper med at bestemme detektorens placering:

Detektorer skal monteres, hvor gassen sandsynligvis er til stede. Steder, der kræver mest beskyttelse i en industrianlæg, vil være omkring gaskedler, kompressorer, trykbeholdere, cylindre eller rørledninger. Områder, hvor der er størst sandsynlighed for lækager, er ventiler, måleinstrumenter, flanger, T-led, fyldnings- eller afløbsforbindelser mv.

  • For at detektere gasser, der er lettere end luft (fx metan og ammoniak), skal detektorer monteres på højt niveau og helst anvende en samlingskegle
  • For at detektere tungere end luftgasser (fx butan og svovldioxid) skal detektorer monteres på et lavt niveau
  • Overvej hvordan udslip af gas kan opføre sig på grund af naturlige eller tvungne luftstrømme. Monter detektorer i ventilationskanaler, hvis det er relevant
  • Husk på at procesbetingelserne kan påvirke gassen egenskaber, f.eks. er butan og ammoniak normalt tungere end luft, men hvis de frigives fra en proceslinie, der arbejder ved forhøjet temperatur og / eller under tryk, kan gassen stige frem for at falde.
  • Detektoren bør placeres så den er beskytte mod mulige skader forårsaget af naturlige hændelser, f.eks. regn eller oversvømmelse overvejes. En detektor der er monteret udendørs bør forsynes med en form for vejrbeskyttelse.
  • Hvis detektoren skal anvendes i varmt klima eller direkte sol, bør der anvendes en form for solskærm som beskyttelse.
  • Sikre at der er let adgang til funktionel test og service

 Læs mere om gasdetektion her


Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok