VIDENSCENTER

Gasdetektion

Skrevet af Morten B. Jensen, Product Manager – Instrumenter hos KLINGER Danmark

Enhver virksomhed er forpligtet til at foretage risikovurderinger for at identificere potentielle farer, herunder hører en vurdering af de potentielle risici for udslip af gas og damp. Såfremt der identificeres fare for gasudslip, er gasdetektion en mulig metode til reduktion af risikoniveauet.

Kategorisering af gasser

Gasser opdeles i 3 risikomæssige kategorier afhængig af deres egenskaber:

Brændbare gasser er gasarter hvis tilstedeværelse giver øget risiko for brand eller eksplosion. Enhver forbrænding kræver tilstedeværelse af ilt, en kilde til antændelse samt en form for brændstof (gassen). Blandingsforholdet mellem gas og ilt er vigtigt, i det kun er når det rigtige blandingsforhold optræder at gassen kan forbrænde. Dette angives som regel med en nedre - (LEL = Lower Explosion Level) /øvre grænse (UEL = Upper Explosion Level) – disse har siden 2003, været fastlagt i Europa for forskellige gasser i normen med betegnelsen EN61779.

 

                                                                     

 

Typiske brændbare gasser er Metan, Butan og Propan.

Giftige gasser er gasarter der er farlige at indånde, og som virker skadelige på dele af kroppen. Hvor farlig gassen er afhænger af koncentrationen, samt hvor lang tid påvirkningen varer. Koncentrationen måles oftest i ppm (Parts pr. Million) eller Volumen procent (%V/V), hvor 100%V/V = 1.000.000 ppm.

Da risiciene for forgiftning øges ved længere ophold i den giftige atmosfære arbejdes der med 2 grænseværdier, nemlig STEL (Short Time Exposure Limit) der er den maks. tilladelige koncentration der kan modstås ved et ophold på 10 min, mens LTEL (Long Time Exposure Limit) dækker over den maks. tilladelige koncentration der kan tåles over en periode på 8 timer. Der arbejdes på en harmonisering af værdierne indenfor EU, men det er i øjeblikket op til hvert enkelt land at definere grænseværdierne

                                                           

Typiske giftige gasser er Ammoniak, klor og svovldioxid.

Kvælnings risiko
– For at mennesker kan leve skal der være ilt (O2) til rådighed i den luft vi indånder. Normal luft består af flere forskellige gasarter, hvor ilt udgør 20,9%V/V. Falder indholdet til under 19,5%V/V betegnes luften som iltfattig – og daler niveauet yderligere til under 16%V/V betragtes den som farlig for mennesker, da der er risiko for kvælning.

                                                          

Ilt niveauet i luften overvåges for at sikre mod kvælning.

Valg af udstyr til gasdetektion
På markedet findes der mange forskellige produkter til gasdetektion, umiddelbart kan de synes at være de samme, men en nærmere undersøgelse af specifikationer, funktionalitet og funktioner vil afsløre store forskelle i produkternes egenskaber, og den potentielle værdi de kan tilbyde. På samme måde vil nogle produkter være bedre egnet til særlige applikationer, gennem deres respektive design og mulighed for tilpasning til specifikke processer.

                                                    

Før man begynder at overveje og udvælge udstyr til detektering af gas, bør der dog foretages en risikovurdering af området som skal overvåges.

Definition af hovedmål
Gasdetektionssystemer kan have flere formål, og systemerne kan variere fra personlige enheder, som bæres af personalet, der færdes i de kritiske områder, til fast installeret udstyr med opkobling til alarmcentraler. Inden man lægger sig fast på et udstyr er det derfor vigtigt at få defineret hovedmålet med overvågningsopgaven.

Afhængigt af de processer, der udføres, og hvilke typer af gas som registreres, kan der, fra sundhedsmyndighedernes side, kræves fjernovervågning eller fjernalarm, samt logning og rapportering af hændelsesdata for området.

Andre faktorer, der også er med til at valget falder på avancerede overvågnings- og rapporteringsfunktioner, kan være love og regulativer på området og/eller forsikringsbetingelser/ potentielle risici for erstatningskrav efter et udslip.

Stil de rigtige spørgsmål
Efter at have identificeret det primære mål med overvågningen, vælges det egnede udstyr ved at stille et antal spørgsmål, som kan afdække de mere konkrete krav der til løsning af opgaven.
Disse falder ind i tre brede kategorier:

  • De gasser, der skal detekteres, og hvor de kan komme fra
  • Miljøforhold på det sted, hvor detektion skal finde sted
  • Brugervenlighed og krav til operatører, samt servicepersonale

 

Identificer de gasser, der skal detekteres, og hvor de kan komme fra
I forbindelse med risikovurderingen skal de gasser, der skal detekteres, identificeres. Det kan være en fordel at benytte sig af erfarne producenter af gasdetekteringsudstyr, og/eller deres godkendte distributører, da de ofte, via erfaring fra lignende applikationer, kan hjælpe til i denne proces.

Udover selve gassen er det også vigtigt at identificere den potentielle kilde til en gasfrigivelse, da dette hjælper med at bestemme antallet og placeringen af ​de ​detektorer, der skal anvendes i et fastmonteret gasdetektionssystem.

I forbindelse med identifikationsfasen er det vigtigt at huske på, at det er slutbrugerens ansvar at identificere alle potentielle farer.


Læs mere om gasdetektion her

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok